Being.

Hvad hvis livet bare handler om at være til? Ikke bruge hovedet, men bare flyde med det der nu engang er. Forestil dig et liv uden at bruge dit hoved. Forestil dig hvor lidt du skulle tænke. Forestil dig hvor let du ville være. Forestil dig hvor let livet ville føles. Forestil dig hvor lidt du skulle kontrollere. Forestil dig hvor fri du ville være. Hvor fri du ville være, fordi du bare flød med. Med livets strøm. Forestil dig at hovedet, disconnecter dig fra din omverden. Forestil dig at hovedet træffer de forkerte valg. For det er valg, uden din sjæl. Din sjæl er din inderste kerne. Dit indre kompas. Dit grundlæggende fundament. Din sjæl er dine dybe instinkter. Din sjæl er forbundet med verden. Den verden i og omkring dig. Din sjæl er forbundet med noget større. Noget mere. Noget bedre. Noget befriende og noget berigende.

Jeg tror på at vores sjæl er forbundet til en kollektiv og universel bevidsthed. For nogen kan det måske lyde helt skørt. Men ikke nok med at jeg tror på det, så kan jeg også mærke det. Og det kan du også. Du har bare ikke lagt mærke til det endnu. Måden at mærke at vores sjæl er forbundet til noget større, er ved at se på hvad der sker, når vi bare er med den. Når vi bare er. Vi ikke skal noget og vi skal ikke være noget – bestemt. Vi skal bare være os selv. Når vi føler os stille, er vi bare stille. Når vi føler os glade, er vi glade. Når vi føler os sure, er vi sure. Når vi er nysgerrige, er vi nysgerrige. That’s it.

Mange gange, glemmer vi at være, det vi er. Vi bruger hovedet.

F.eks. hvis vi se en gammel bekendt, har vi en forestilling om at vi skal være nysgerrige og interesserede. Vi skal ligne en der har det godt. Men hvad hvis vi måske bare er lidt stille og kede af det – og at livet ikke kører på skinner pt? Er det så ikke okay, bare at være det? Den vi er?

Oftest vælger vi at smøre masken på, med henblik på, at få det til at ligne en connection. Men der kommer ikke nogen sand connection mellem to mennesker, hvis ikke de kan få lov til at se hinandens kerner. Hvis ikke de begge to giver slip og viser deres indre landskab og hvordan de har det. 

To mennesker i ordløst samvær vil føle en større forbundenhed, end to mennesker der ‘prøver’ at holde noget kørende igennem hovedet.

Mange lever et liv, med relationer der bliver bygget op på en facade, som de har tillært sig, for at passe ind. Se det som et puslespil. Hvis du render rundt og laver om på dig selv, for at passe ind i midten – vil det føles anstrengende for dig. For det er et arbejde, at holde det vedlige – og det er ikke din sande identitet. 

Jo længere tid du bruger på at bibeholde den facade, jo mindre er chancerne for at du finder den rigtige hylde – den rigtige plads i puslespillet. Hvis du nu bare gav slip, ville det vise sig, at når puslespillets brikker blev lagt, brik for brik, at du faktisk hørte til venstre hjørne. Det var din plads. Med brikker omkring dig der passer lige akkurat. Brikker der passer til den form du er skabt med. Du skal ikke gøre noget eller være nogen. Du skal bare være. Dig selv. 

Hver gang du bruger dit hoved til at navigere igennem livet bliver du disconnected fra din omverden. Hver gang du lader din sjæl, instinkt eller whatever du har lyst til at kalde det, vise dig vejen, bliver du oprigtigt forbundet til verden omkring dig. 

Det er på den måde at jeg mærker (og du kan mærke) at vi er forbundet til en større helhed. Når vi giver slip på at være det vi ‘tror’ vi skal være, når vi giver slip på at bruge hovedet, bliver vi forbundet til en større helhed. Din brik i puslespillet, kan få lov til at få sin sande plads. Du behøver ikke at tage alle dine paniske svømmetag, for at holde dig oven vande. Du er allerede som du skal være, din eneste opgave er bare at vise den form du nu engang har. Så du kan få de brikker, der nu engang passer til dig. Og jo mere du kæmper for at passe ind, jo sværere vil det være for din omverden at fornemme din briks sande plads. Og så vil livet føles som om at livet er mod dig, fremfor med dig. 

Hvis du lader det inde i dig, guide dig, noget større guide dig, vil du opleve at livet flyder af sig selv og du er i flow. Hvis du lader det inde i dig guide dig, vil du opleve at du naturligt vil blive connected med det der gør dig glad. Du er en del af en større helhed – og puslespillet passer pludseligt. 

Det sværeste er at være sig selv.

Det lyder jo dejligt banalt – og det er det også. Men noget af det sværeste i verden er at turde at være sig selv. Meget af alt det jeg skriver om, lyder nemt. Det handler om at give slip. Jeg beskriver det gode liv, som det lette liv. Det liv som blot handler om at være til, uden at bruge hovedet. Og at den væren, vil skabe præcis det liv du ønsker dig. Det er sandt. Men noget af det sværeste verden, er faktisk at gøre det. 

For noget at det sværeste er at være sig selv. Især når man har brugt hele livet på at være alt muligt andet. Mange af de ting jeg skriver om, tror jeg folk har svært ved at forstå – fordi de er så langt væk fra deres sande jeg.

Deres liv er blevet bygget op omkring deres hoved, igennem fornuft. Men fornuft handler i langt højere grad om frygt og sikkerhed. Og det har en pris. Og den pris er oftest livet. Det liv der ikke bliver levet.

For en ting er sikkert – livet er ikke sikkert. Livet er flydende, spirende og forvirrende. Livet går sine egne veje. Det flyder. Og folk med hovedet, prøver at kontrollere livet. De kommer på afveje når livet snurrer ud i nye åer og kanaler og de ikke følger med. De afskriver deres kerne og essens. Og finder livet i stigende grad besværligt. De går mod strømmen og prøver at opretholde en tænkt tilværelse. Den tænkte tilværelse koster. Energi, Kærlighed og overskud. Til sig selv og sine medmennesker. Overskud er noget du får, når du flyder med livets strøm. Underskud – er den anden vej rundt. 

Hvis du kan finde ud af at flyde med livets strøm, vil du finde ud af at du lige pludselig har meget mere at give af.

Livet klarer sig selv

Jeg læste i en bog forleden, som omhandler hvordan livets mening, løser mange af de udfordringer vi står overfor. Bogen rørte bl.a. børneopdragelse og her klargjorde den, at det ikke handler om hvad vi gør eller hvad vi fortæller vores børn. Men at det handler om os selv – det handler om hvem vi er.

Ikke bare overfor vores børn – men den vi er, i vores helhed og i vores kerne. At den gode børneopdragelse, sker igennem at vi får styr på os selv. Det kan være fuldstændig ligemeget hvad vi fortæller vores børn, hvis du selv er fyldt med huller. Du kan ikke dække dem og dine børn vil påtage sig dem, på et ubevidst plan. Uanset hvad du gør eller siger.

Så altså den gode børneopdragelse opstår når vi har styr på os selv. Så klarer livet sig selv og børnene får opfanget en masse gode underbevidste mønstre, igennem forældrenes tilstedeværelse. Men Hvis forældrene ikke har styr på sig selv, bliver livet en kamp. Uanset hvad de fortæller eller siger til barnet, vil barnet i højere grad blive påvirket af deres underbevidste adfærd – og barnet vil få selvsamme destruktive mønstre. 

Her kommer det atter til udtryk, at livets kraft klarer sig selv. Det gode liv er nemt. Du skal ikke kæmpe. Du lytter til dig selv og du er forbundet til noget større. En større helhed, som automatisk holder dig oven vande, hvis blot du tillader dig selv at flyde med. Du behøver ikke at tage alle dine paniske svømmetag, for at opretholde dit liv. Det gode liv klarer sig selv. Hvis du tør lytte efter det. Hvis du tør følge det. 

Følger du din egen indre strøm, vil du skridt for skridt begynde at skabe det liv du faktisk selv går og drømmer om. Du vil tiltrække de mennesker som er skabt til at være der for dig i dit liv. Du vil inspirere dine børn. Dine venner. Du vil tiltrække de forretningsforbindelser og partnere du har brug for. Det hele handler om at være. Det handler ikke om, hvad du gør eller siger. Det handler om hvem du er. Inderst inde. Og fra den kerne, vil du få lov til at skinne. Du vil lyse og alle andre vil kunne mærke det. Det er på den måde at livet bliver let. For du behøver ikke at gøre og være alt muligt. Du er bare og du skinner bare. Som den du er. Og puslespillet passer.

Så slap af og vær dig selv. Vi er blevet fyldt op med lort. Stop med at putte neglelak uden på den lort hele tiden, for at få den til at skinne. Ligesom med børneopdragelsen, vil det kunne mærkes af dine omgivelser. 


I stedet læn dig tilbage, i livets strøm, og få fjernet al det lort du har fyldt dig selv op med. For inde bag alt det, er der den diamant du er født til være. Den brik der passer lige ind i puslespillet. Den skinner og stråler, ud fra sine sande essens. Den er bare. Uden lort. 

Og når det sker, vil alle omkring dig kunne mærke det. 

Og allervigtigst – vil du kunne mærke det.

Som en frit flydende let energi, der bare bærer dig gennem livet. 

– Simon Woetmann

Læs om min coaching her