Dem med projekter, brokker sig ikke

Overskriften læste jeg forleden – og den resonerede bare med mig. Dem der har gang i projekter, er i gang med at skabe. De er i gang med at udfolde sig selv. Med projekter, som de har lyst til. Er drevet af. Og tør at gøre.

Jeg tror på at hvis du ikke tør at handle på dine drømme så smitter det af. På dig selv og den måde du snakker til dig selv på. Selvtilliden svinder, fordi underbevidstheden godt ved at du ikke tør handle på dine drømme. Det resulterer i en bitterhed, en bitterhed og en energi der skal ud et andet sted. En bitterhed og energi som bliver væltet ud på alle andre. Bl.a. på dem omkring dig. Dem der ikke gør godt det godt nok. Samfundet der ikke er godt nok. Politikerne der ikke er gode nok. Alt det der er galt.

I stedet for at forholde dig til dig selv, bruger du det meste af dine timer på brokke dig over hvad alle andre gør.

Men hvad med at forholde dig til dig selv? Hvorfor forholder du dig ikke bare til dig selv? Alle de steder hvor du går på kompromis inde i dig, syder ud i omverdenen. Du kan måske ikke selv se det, men den dårlige energi spreder sig – og den rammer alle omkring dig.

Men hvad med at sende lidt god energi ud? Ikke fordi du skal være positiv hele tiden. Men fordi du faktisk handler. Du tør handle. Mod det du drømmer om. Du får styrket din selvtillid, du får lyst til at dele dine oplevelser, dele dine sejre. Du får lyst til at skabe noget. Du vil tiltrække andre der også skaber noget.

Nu handler det om nysgerrighed, kreativitet og glæde – fremfor frygt, afmagt og bebrejdelse.

Ud og vis verden hvad du kan.

Og lad være med at brokke dig, før du har styr på dig selv.

Du kan godt.

– Simon Woetmann

For professionel og personlig vejledning – klik her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *