Interview, Antesa Jensen – Sagde Farvel Til Høj Indkomst I InvesteringsBank For At Udleve Sin Drøm

Læsetid: 10 minutter

Jeg fik taget mig en snak med Antesa Jensen, som er født og opvokset i USA. Hun arbejdede i en Investeringsbank i New York før hun valgte, som hun selv sagde det, at flytte til verdens lykkeligste land. Hun kom til Danmark for 7 år siden, hvor hun arbejdede i Nordea. Et job som havde det hele udadtil, men inderst inde føltes meningsløst. Antesa valgte derfor at forfølge hendes drøm og startede Adventure Awake, som udvikler ledere igennem transformationelle programmer, ekspeditioner og coaching forløb. Kort sagt er det et coachingforløb, koblet sammen med en ekspedition til afsides steder i verden som b.la. Grønland, Jordan, Mongoliet og Georgien. Jeg mødtes med hende på en hyggelig Café på Frederiksberg, efter hun lige havde været på endnu en ekspedition til Namibia og en tur til Skotland.

For at give et bedre indblik i Adventure Awake kan du nedenunder se ekspeditionen til Jordan.

 

Adventure Awake Jordan from Adventure Awake on Vimeo.

 

Hvad er din baggrundshistorie?

Jeg har efter min mening været coach hele mit liv. Jeg har altid søgt mening i alting og jeg var meget nysgerrig som barn – faktisk så meget at mine forældre var trætte af det.

Da jeg var lille, havde vi familieproblemer. Mine forældre var skilt, og de kunne ikke snakke med hinanden uden at skændtes. Så jeg måtte søge ind i mig selv for at få det bedste ud af det. Jeg fik at vide hvem jeg var, fra folk omkring mig, men det føltes ikke rigtigt. Derfor fortsatte jeg med at søge hele min opvækst.

For at springe nogle år frem, så fik jeg job i en investeringsbank i New York, efter universitet. Jeg rejste også meget ved siden af. Jeg blev afhængig af at rejse og det blev en stor del af min identitet, her kunne jeg være vild og være mig selv 100 procent.  Men problemet var at når jeg var hjemme, prøvede jeg at være en refleksion af hvad alle andre var, uden at spørge mig selv hvad jeg havde lyst til. Med tiden blev hullet imellem mit rejseliv og hjemmeliv større og større og jeg følte mig splittet.

 

Hvorfor det?

Jeg følte mig lidt alene i den periode, fordi jeg havde svært ved at connecte med folk. Dem jeg mødte på rejserne, snakkede kun om oplevelser og de havde ikke en normal hverdag samtidig. Omvendt så havde jeg connected med mennesker herhjemme som havde et komfortabelt og trygt liv – imens jeg var ude i verden og lave det totalt modsatte. Jeg levede imellem disse to poler og mellemrummet blev så stort at jeg endte i en identitetskrise.

Jeg vidste ikke hvilken side af mig selv som var ægte, og om nogen af dem overhovedet var det. Der var ingen dybde i mine forhold. Mine rejsevenner rejste altid og dem derhjemme havde ikke oplevet det samme som mig.

Det var meget svært for mig og jeg valgte derfor at tage en coachinguddannelse, bare for at finde mig selv. Det er nu 4 år siden. Jeg sagde op i Nordea i maj sidste år og startede Adventure Awake. Jeg kunne mærke at der var noget inden i mig, der sagde at jeg skulle gøre noget mere meningsfuldt.

Men det var faktisk en svær beslutning. Jeg elskede min chef, mine kollegaer og så havde jeg det rigtig godt socialt der. Derudover var lønnen også fantastisk. Det var en stor bank, det var sikkert og jeg havde en masse fordelagtige ordninger, en masse ferie og feriepenge. Der var mange der drømte om det jeg havde, og jeg følte mig faktisk skyldig over at forlade jobbet. At arbejde i Nordea var som at have guld-håndjern på, det går godt, det er nemt, det passer godt men vi glemmer at spørge os selv; “Hvad betyder det for mig?”. Der er helt sikkert nogen som er skabt til at arbejde der, men det var ikke mig.

Hvis jeg ikke gjorde noget der havde en positiv indflydelse på verden nu, så ville jeg ende som 50-60 årig og tænke tilbage på mit liv og spørge mig selv ”Har jeg levet mit liv fuldt ud?”. Jeg har nu valgt at bruge et ‘growth-oriented mindset’, hvor jeg lærer af mine fejl og jeg hver dag kan spørge mig selv “hvad har du lært i dag?”.

Så det er hvad jeg laver nu. Jeg er også i gang med at skrive en bog ’How To Life – A User Guide’ og så prøver jeg at fokusere på at holde flere foredrag og taler så mit budskab kan komme ud til mange folk.

 

Jeg havde svært ved at komme i kontakt med dig op til interviewet fordi du havde slettet din Facebook. Hvordan kan det være?

Jeg brugte for mange timer på det og samtidig vil jeg meget hellere sidde og drikke en kop kaffe med nogen, hvor vi kan have en dybere samtale. Jeg er hoppet fra, for at mærke efter om det virkelig er noget jeg har brug for i mit liv.

Det er så utroligt vigtigt at stille spørgsmål ved de antagelser vi bare påtager os. Facebook er en af de helt store. Vi antager bare at det er en del af vores liv, fordi alle andre gør det. Du skal spørge dig selv “hvordan påvirker det her mig?” eller “vil jeg have det her i mit liv?”.

Du kan også stille det samme spørgsmål, når du tager grå bukser på om morgenen eller når du er i et forhold “hvad er formålet ved at have den her person i mit liv? Hvorfor er jeg venner med ham? Er det fordi jeg har kendt ham hele mit liv, eller er det fordi vi ’vokser’ sammen?”. Man skal stille spørgsmålstegn ved de ting man påtager sig – ellers ender man med at have en masse forpligtelser, man ikke ønsker at have.

Hvad har du lært på din vej til at blive coach – hvad har gjort dig til et mere helstøbt menneske?

En ting der hele tiden kommer tilbage til mig og et stort tema i mit liv er, at give mig selv lov til at føle alle mine følelser. Når jeg prøver at ’hacke’ mine følelser med min hjerne, ved at rationalisere at jeg ikke burde føle sådan, ender jeg altid med at gøre skade på mig selv.

Så det handler om at jeg skal tillade mig selv at have alle mine følelser og faktisk anerkende, acceptere og derefter tage ansvar for hvad der skaber dem. Jo mere jeg har arbejdet på det, jo mere frihed har jeg skabt i mit eget liv.

F.eks. havde jeg udlejet min lejlighed her på Frederiksberg da jeg skulle ud og rejse i en længere periode, men lejer havde ikke passet på den som aftalt. Den nye og mere oplyste mig sagde “Jamen det er bare en lejlighed. Det er bare ting. Du behøver ikke at bekymre dig om det”. Men samtidig var det jo mit hjem, som jeg havde puttet meget energi og kærlighed i og jeg gik faktisk i 3 dage og var virkelig indebrændt over det.

Senere havde jeg så en coaching session med min coach og hun kunne mærke at der var noget galt og sagde “Det er første gang i lang tid hvor det ikke har føltes godt at coache dig, hvad er der galt?” hvortil jeg svarede, at jeg virkelig var rasende fordi at jeg følte, at jeg var blevet snydt og udnyttet. Jeg stolede på dem, men de tog sig ikke af mit hjem. For mig er mit hjem en forlængelse af min personlighed.

Der var mange ting der kørte rundt op i mit hoved og før jeg bare tillod dem alle sammen at vælte ud, kunne jeg ikke komme videre. Selvom jeg er en coach og jeg ved at det ikke er holdbart at leve i negative tanker, måtte jeg tillade mig selv at have de negative tanker for at komme videre. “Jeg blev forrådt! Jeg blev udnyttet! Se på alt hvad de har gjort mod mig! Jeg er rasende!”. Jeg blev nød til at sige de ting højt og tillade mig selv at have de følelser. Først derefter kunne jeg sige “Okay, hvad nu? Hvordan får vi løst det her problem? Hvordan får jeg kommunikeret det til dem på en god måde?”.

Der var meget at lære og jeg havde ikke kommet til lærdommen hvis jeg ikke tillod mig selv at have de følelser.

Den proces har jeg gennemgået mange gang og der er absolut ingen grund til at vi ikke tillader os selv at have de følelser vi nu har. Hvis ikke vi gør det, jamen så ender vi med at spærre os selv inde og blive følelsesløse. Vi er ikke her for at være følelsesløse, men vi her for at leve livet!

 

 

Du forlod et godt og sikkert job, for at forfølge en drøm og stå på egne ben – hvilke råd ville du give en studerende som er på vej ud på arbejdsmarkedet?

Lad være med at gå i skole.

Jeg tror at i den her tid er alt hvad vi skal vide, tilgængeligt på internettet. Alt hvad der er værd at vide om historie, matematik, videnskab osv. kan vi lære på nettet. Skolen har en struktur, så vi bliver institutionaliseret.

Det er lidt en joke, men samtidig også alvor, fordi jeg mener at inden universitetet burde alle snakke med en coach. Her kan coachen spørge om “Hvad er den ting der har påvirket dit liv mest? Hvad har været den hårdeste del ved din barndom?”. Jeg kan fortælle at jeg som barn blev påvirket af omsorgssvigt, synshandicap (som betyder at der er nogen ting man lovmæssigt ikke må) og stærk astma. Det var en stor forhindring for mig, men da jeg senere hen fandt ud af de gaver der ligger gemt ved mine svagheder har jeg fundet ud af, at det faktisk er årsagen til at jeg er, hvor jeg er, i dag.

Jeg synes ikke at uddannelse er ligegyldig, men jeg tror at den ofte tjener som en afledning for hvor vi egentlig virkelig burde gå hen, fordi den institutionalisere os og fortæller at der kun er bestemte muligheder. På den måde mister vi vores kreativitet og innovation. Hvis vi ser på Elon Musk, jamen så har han ikke udrettet hans fantastiske ideer på baggrund af det han har lært i skolen, men han lader sine tanker udfolde sig og han gør det sgu bare. Han tænker “Hvorfor findes det her ikke, det må jeg lave om på”. På samme måde har jeg skabt Adventure Awake. Hvis du går ind i verden og beslutter dig for hvad du skal, baseret på hvad der er tilgængeligt, lærer du aldrig at forfølge dine inderste drømme.

Hvis vi altid leder efter hvad der er tilgængeligt før vi beslutter os, så dræber vi vores kreativitet og vores kapacitet til at tænke innovativt. Innovation handler om at skabe nogen ting som ikke eksistere endnu og er derfor ikke baseret på noget tilgængeligt.

Det er hvad skolen er nu og den er ikke blevet en kilde til innovation endnu. De fleste folk som vil udrette fantastiske ting i fremtiden, vil højest sandsynligt ikke være en del af det traditionelle skolesystem, men derimod være hjemmeskolet. Alt hvad de har lært, har de fundet via nettet, YouTube eller i bøger. I skolesystemet bruger man hurtigt 12 år på at lære noget der kunne være lært på blot 4 år. Der er ingen grund til at tage matematik og geografi om og om igen på forskellige niveauer – i stedet burde man gå hele vejen ind den første gang, hvorfor spilde tiden?

 

 

Så det er noget man allerede skal vide inden universitet?

Ja, jeg syntes det er vigtigt at folk går på en rejse ind i sig selv, hvor de lærer sig selv at kende før de starter på universitetet. Du ved ikke hvad du vil være som 18 årig – og hvordan fanden skal du også kunne bestemme om du vil arbejde med finans og så bruge 7 år på at uddanne dig før du får et arbejde. Det værste er at du aldrig har arbejdet der før, så hvordan ved du om du overhovedet kan lide det? I teorien vil du måske kunne lide det, men i praksis kunne det være helt forfærdeligt. Nu har du så brugt meget lang tid på at komme derhen og på den måde vil du typisk bare træde tilbage og blive i den branche resten af livet. Det føles ikke godt inden i, men omvendt kan du ikke klare tanken om at skulle starte helt forfra igen.

Det behøver du ikke.

Alt hvad du har brug for eksistere allerede og du skal ikke ud og finde mere, men det handler om at sortere fra og finde frem til kernen inden i dig selv. Stil spørgsmålstegn i en ung alder. Du får bare en masse teori, men hvis du ikke har nogen erfaring, som er der vi lærer fra, er der ikke noget sted den information kan lande. Så når du får en masse teori, vil du kun have det i din hukommelse, men det lever ikke i din krop og derfor har det ikke nogen reel værdi.

Hvor får du din inspiration fra og hvem/hvad er det, der inspirer dig til at tage nye udfordringer op og hele tiden udvikle dig?

Jeg har altid haft et ’growth mindset’ og så har jeg også altid været nysgerrig. Hvis man skal kigge på de ting der har påvirket mig udefra, så har min egen coach Alexandra Stockwell, som jeg har arbejdet med i 2 år, spillet en stor rolle. Udover det har jeg har taget en masse kurser og jeg tror måske jeg har betalt over 200.000 USD i min egen udvikling – hvilket er 10 gange mere end min universitetsuddannelse. Det er de bedste penge jeg nogensinde har brugt.

Jeg læser også meget og alt på min bogreol er bøger om personlig udvikling. For at komme med nogle anbefalinger ville jeg anbefale ‘The Untethered Soul’ af Michael Singer – den er VIRKELIG fantastik. En anden kunne være ‘Wounds Into Blessings’ af Fred Mitouer. Den havde stor påvirkning på mig fordi den fortæller om hvor vi gemmer vores traumer i vores fysiske krop, hvilket gør en ting der ikke kan ses, men kan føles, mere håndgribelig.

Bøger er fede, men uden erfaring er de også bare bøger. Hvis du ikke har nogen der kan reflektere dine blinde vinkler, vil du ikke kunne udvikle dig. Min personlige holdning er at alle burde have en coach. Uden en coach vil du køre rundt i den samme ring i månedsvis, for at løse et problem du kunne have løst på en session.

Dyk ind i dig selv, sæt spørgsmålstegn, find dine styrker og arbejd derudfra – det var nogen af de råd Antesa Jensen gav, som man kan tage til sig. Hvis du har lyst til at finde mere viden om hvad Antesa Jensen laver, kan du finde hende på www.adventureawake.com eller på LinkedIn: Antesa Jensen

Del gerne interviewet! Hvis du vil være opdateret på de seneste blog indlæg og interviews kan du tilmelde dig mit nyhedsbrev.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *