Interview, Sofia Manning: Introvert og nervøs, men succesfuld

Læsetid: 9 minutter

Der er vist ingen tvivl om at personen jeg har interviewet i denne udgave, lever sit liv fuldt ud. Hun hedder Sofia Manning og kendes offentligt som en tidligere del af Go’ Morgen Danmarks karrierepanel og radioprogrammet Coaching på P1 med Sofia Manning. Sofia er nævnt i utallige af landets aviser og været skribent i flere at de store danske blade. Ydermere har hun skrevet flere bøger, heriblandt bestselleren ’Coaching’ med over 100.000 solgte eksemplarer. Hun er Coach, hvilket betyder at hun hjælper folk at opnå mål og forandring i deres liv.

Sofia er oplært af Tony Robbins, som nok er det største navn på verdensplan indenfor personlig udvikling. Han har b.la. coachet, Nelson Mandela, Bill Clinton, Prinsesse Diana, Moder Teresa, Leonardo DiCaprio, Mike Tyson og mange flere. Han kan fylde stadioner og sportshaller op med tilskuere der betaler store summer for at deltage og han omsætter for ca. 40 mia. kroner årligt med alle hans erhverv.

Sofia mistede sin bror ved en pludselig død, da hun blot var 21 år. Det ændrede hendes liv drastisk og efter at hun havde læst om Tony Robbins, droppede hun dansk studierne på Københavns Universitet for at tage til et af hans seminarer i USA. Sofia ville være coach og havde besluttet sig for at spørge om hun måtte arbejde for ham – men det blev et nej. I stedet for at give op, var hun målrettet og henvendte sig 11 gange i løbet af seminaret, hvortil hun fik et ja i sidste ende. Dog kun hvis hun arbejdede gratis i en længere periode. Det blev starten på en karriere som coach og Sofia blev hurtigt en af de førende coaches for Tony Robbins. Efter 6 år i Californien, og udgivelsen af hendes ovenstående bestseller, tog hun til Danmark for at starte sin egen coaching uddannelse. Hun har i dag uddannet mere end 3000 mennesker igennem hendes virksomhed Manning Inspire og hun lever af at undervise, coache og skrive bøger samt holde foredrag.

Jeg ringede til Sofia som sad i hendes olivenmølle langt ude i de Andalusiske bjerge, hvor hun hyppigt veksler imellem roen dernede og farten i København. Sofia var meget rolig og imødekommende og vi skulle b.la. snakke om nervøsitet og det at være introvert.

Kan du fortælle lidt om det liv du lever nu, kontra det liv du levede i starten af dine 20’ere?

Ja, det kan jeg godt. Jamen, jeg vil sige at i dag har jeg meget stor frihed og alt det jeg har travlt med, er ting jeg selv vælger, hvorimod i starten af 20’erne besluttede jeg mig virkelig for at dygtiggøre mig. Jeg skulle lære mit coachende håndværk og jeg satte fuldt ind på at lære så meget som jeg overhovedet kunne, hvor jeg b.la. arbejdede gratis i en periode i USA og var meget opsat på at yde værdi. Jeg var meget i andres hænder og hvis de sagde jeg skulle hente tacos, så gjorde jeg det, og hvis jeg skulle lave excel-ark i 8 timer, så gjorde jeg det. Jeg havde ikke så meget et valg, andet end et mål jeg brændte for. Der var en masse kompromiser og en masse ting jeg ikke selv ville vælge til, men som jeg gjorde fordi at jeg vidste, at bag alt det, var der noget jeg gerne ville have, lære og opleve – koste hvad det ville.

Jeg syntes der var mange holdninger fra andre da man var i 20’erne. Her tog jeg på en rejse for at finde ud af “Nå, men er det her nu også rigtigt?” og “Hvad er rigtigt og forkert? Hvad syntes jeg selv?”. Det var en sjov blanding af at være i andres kontrol, samtidig med virkelig at være på vej til min egen kontrol. 20’erne var for mig enormt arbejdsomt. Jeg ville lære at coache og det ville jeg blive god til – koste hvad det ville.

På den ene side ville jeg ikke ønske alt det knokler for mine egne børn, men på den anden side, så har det også givet mig en masse. Det var lidt i overkanten og hvis jeg kunne gøre det om, ville jeg sige til mig selv at jeg skulle være sød at tage det lidt roligt. Men omvendt så tror jeg ikke at den pige jeg var dengang, ville havde lyttet, hvis jeg nu var kommet tilbage, haha!

Relateret billede

Hvordan ser en typisk uge ud for dig nu?

Jeg har ret faste strukturer, hvor jeg arbejder fra 9-14 og så har jeg altid en lang frokost pause fra 14-15.30 og så arbejder jeg som regel igen frem til kl. 17. På den måde arbejder jeg ret koncentreret og så kan det selvfølgelig også være at jeg sidder en aften og arbejder fordi jeg er inspireret eller fordi jeg er i gang med at tage et online kursus – men det er lidt noget andet. Jeg sørger for at give mig selv en lang pause ved frokost, og om morgenen møder jeg lidt sent, så jeg har tid til familien eller tid til at samle mig, høre noget musik, gå en tur eller skrive lidt, før jeg ligesom går i gang med de forskellige kategorier. Jeg elsker mit arbejde, så det føles jo ikke så meget som arbejde og min arbejdsdag er mere en refleksion og en indsigt i at have behov for at blive fyldt op, end det er en lyst. Jeg kunne sagtens arbejde mere, men som årene er gået, har jeg indset at hvis jeg skal inspirere andre, skal jeg også selv være inspireret og for at være inspireret skal der være noget ro, overskud, glæde og kærlighed. Det kommer der ikke ved at kigge ind i en computerskærm hele dagen.

Jeg læste at du skrev at du var introvert, hvordan har det påvirket dit liv og har det været nogen hindring for dig? Det kunne måske være svært at blive hørt, det føler jeg i hvert fald selv at det kan være i en verden hvor der er mange der er meget frembrusende.

Det har selvfølgelig givet mig nogle udfordringer, i og med at jeg har skulle kæmpe mere med mig selv. Jeg får ikke energi af at være foran mennesker, hvorimod mange af mine kollegaer går hjem med en masse energi efter en lang dag med foredrag. For mig tager det energi, så der har ligesom været nogle kompromiser jeg har måtte lave. Hvis jeg har haft nogle ting på hjertet, måtte jeg indse at det er vigtigere end det faktum at det kan være drænende for mig. Jeg er ikke sådan en der står og sprudler og derefter sprudler endnu mere, efter at jeg har leveret et foredrag eller et oplæg, men hvis jeg har noget på hjertet, må den der personlighed eller strømning, komme lidt på bagsædet og det jeg har på hjertet må komme på forsædet.

Til gengæld har jeg sørget for at passe på mig selv på andre måder, b.la. sidder jeg og snakker med dig fra et bord langt ude i bjergene i Spanien, hvor der ikke er et hus i miles omkreds. Jeg har også altid taget på Silent Retreats flere gange om året og på den måde skabt en balance. På de sociale medier har jeg også nogle ret bestemte rammer for hvor meget jeg er på, så jeg bliver fyldt op af ro og har plads til mig selv. Det er meget den måde jeg gør det på, for når jeg er sammen med andre mennesker, kommer jeg til at give meget af mig selv. Når man tit er ude, kan det godt føles som overarbejde og derfor ender jeg med at blive træt, og så bliver det 90 procent verden og 10 procent Sofia og det er ikke så rart. Så jeg er meget opmærksom på om jeg er i balance og får fyldt behovet op igen.

Huset i de Andalusiske bjerge

Jeg ved med mig selv at jeg nemt kan blive nervøs, bliver du nervøs og i så fald hvordan håndtere du det? Du har jo holdt foredrag og været på TV.  

Ja, jeg bliver nervøs. Dog ikke så meget på TV, fordi det føles som en en-til-en samtale. For mig bliver jeg mest nervøs når det er grupper. Når det sker, tager jeg faktisk en snak med mig selv hvor jeg bruger en metode der hedder ‘Big Mind’. Det lyder måske lidt sjovt, men det går ud på at du kan tale med de forskellige stemmer du har oppe i hovedet. F.eks. for mig, er der altid en stemme der har noget på hjertet, en anden som siger “Hvem er du? Du er intet værd” og så er der måske en helt tredje stemme der siger “Wow, hvorfor tænker du det?”. Der er enormt mange perspektiver inde i hovedet og her tager jeg kontakt, b.la. ved at skrive ned og høre hvad de har på hjertet: “Hvorfor siger du det der lige nu, og hvad vil du sige til den anden stemme som siger den tanke imod? Hvad vil i sige til hinanden?”. Det giver sådan en indre team følelse og det har hjulpet mig enormt meget. Jeg gør det stadig på vej til arbejde, hvis jeg skal holde foredrag eller uddannelse, hvortil jeg spørger den der laver modstand: “Hvorfor har du modstand lige nu?” og siger den måske “Nå, men det er fordi at jeg kan mærke alle menneskers energier og så bliver jeg simpelthen så træt”.

Kommer du med noget modsvar eller lytter du bare?

Ja, jeg kommer med et modsvar, da jeg til sidst tager jeg kontakt til den viseste del af mig selv og den mest kærlighedsfulde, og så spørger jeg hvad den har at sige til det hele. Jo mere den bliver lyttet til, jo mere plads for den til at gro. Desværre er den oftest undertrykt, fordi du lytter til alle mulige andre og du har travlt med dit liv. Men hvis du lytter til den, så er det altid noget støttende den har at sige, som f.eks. “Alt er som det skal være” eller “Det her er jo meningen med det hele”.

Den fejl mange begår er at nægte de forskellige stemmer oppe i hovedet. Det er ikke engang sikkert at de stemmer er negative, men at de bare har noget på hjertet. De bliver negative hvis ikke de bliver lyttet til, og så larmer de bare. Det er lidt ligesom et barn på en varm sommerdag der vil have en is og du ikke gider at høre på dem, så råber de bare højere. Det er det samme med stemmerne og hvis den siger “Ej, jeg tør altså ikke” og du siger “Du skal ikke være her, du er ikke velkommen i mit indre”, så forsvinder den ikke. Men lyt til hvad den har på hjertet: ”Hvorfor larmer du lige nu?”, “Nå, men det er bare fordi at jeg tænker at du ikke har forberedt dig godt nok” og så kan du kontakte den mere vise stemme, hvortil den siger “Du har forberedt dig i 7 dage, du har gjort dit bedste” og så lad den vise stemme vokse, takke for snakken og fortælle dem at du har lyttet nu og nu har du noget andet du skal videre til.

Jeg ved at du selv har en coach, hvem er din coach?

Jeg har faktisk lige snakket med hende i dag. Lige nu bruger jeg en engelsk coach som hedder Roxanna og det er med fokus på indre ro, balance, meditationer og den introverte del af mig.

Jeg har altid haft coaches og mentorer og det kommer jeg altid til at have. Nogle gange siger folk “Nej, det gider jeg ikke”, men hvis du spørger mig, så tager de fejl, fordi der er så mange inspirerende mennesker derude, som er værd at følge. Man behøver heller ikke at snakke med dem, men man kan også bare læse deres nyhedsbrev eller høre en lydfil med dem og på den mærke deres energi. Folk siger tit at de ikke har råd til coaches, men det behøver du heller ikke, fordi du kan mærke energien på mange andre måder.

Sofia og familien

Hvad drømmer du om fremadrettet?

Haha, det er der faktisk mange der har spurgt mig om her på det sidste – sidst af min bank. På mange måder drømmer jeg om at være tilstede i det jeg allerede har. Oftest når folk spørger, tænker de at det skal være noget mere, noget bedre eller noget andet. Men på mange måder kan jeg også lide at give plads til det jeg har indeni, og at jeg har en dejlig virksomhed og et dejligt liv hernede i Sydspanien på vores olivengård. Jeg drømmer nok om endnu mere indre plads til at nyde det som er. Jeg behøver ikke som sådan at finde mig nogle konkrete mål, men det er mere den indre del.

Nu startede du jo med at stille spørgsmålet om hvad der er forskellen på mine 20’ere og 40’ere, hvortil at i 20’erne var det meget det ydre, hvor jeg nu ved at det kommer til at ske alligevel. Det er ikke fordi det skaber sig selv, men jeg har bare hele tiden noget i gang og nu er jeg mere i stand til at nyde det.

 

Mere ro, mere plads til overskud og husk at passe på dig selv.

Hvis vil vide mere om Sofia Manning, så ved jeg at hun kan findes på www.sofiamanning.dk eller på Facebook under ‘Sofia Manning – Manning Inspire’ samt på Instagram: @sofiamanninginspire

– Simon Woetmann

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *