Mit ophold på Silent Retreat – Total Stilhed i Flere Dage

Læsetid: 12 minutter

Ja, munkene for mig har altid været meget fascinerende og som jeg skrev i mit sidste interview med Alexander, så synes jeg altid at de ser så rolige og velbehagede ud. Grunden til at jeg måske finder dem så fascinerende er at jeg nogle gange godt kan føle at hverdagen ikke altid er til at overskue, den kan være hård, den kan være svingende og derfor ville jeg gerne dykke lidt mere ned i hvad der gør at den kan føles sådan. Jeg vil sige at en af mine helt store mål med denne blog, er at prøve at finde ud af hvordan vi alle kan have det så godt som overhovedet muligt! Hvad kan give mere overskud og glæde til hverdagen? Jeg er sikker på at vi alle sammen kan lære meget af munke og det ville jeg teste af på egen krop og sind – finde ud af om det giver noget. Jeg valgte ikke at tage på ashram (kloster) og bo sammen med munke, men i stedet på et Silent Retreat som praktisere meditationer, yoga, stilhed og fordybelse, for at dykke mere ind i mig selv. Jeg skulle være helt stille i tre døgn på Hridaya Yoga Center i Frankrig.

Hvad er det egentlig et Silent Retreat er?

Silent Retreat, er et ophold hvor man skal være totalt stille i flere dage. Du må ikke snakke med nogen, du må ikke kigge på andre, du må ikke læse, du må ikke have kontakt med omverdenen, telefoner og computere er ikke tilladt. Du må ikke have nogen former for seksuel aktivitet og det blev sågar frarådet at vi kiggede for længe på malerierne på væggene. Du tænker sikkert, ”Hvorfor betale for noget hvor du absolut ikke må lave noget?”. Den tanke havde også strejfet mig og jeg var lidt nervøs om jeg overhovedet kunne klare det.

Men hvorfor så tage på sådan et ophold?

Den første tanke der måske rammer en, kunne være ”Jeg kan ikke være stille i så lang tid”. Den tanke kalder opholdets lærere dit ’ego’. Det er dit ’ego’ der konstant fortæller dig at du altid skal lave altmuligt, så det kan flygte fra at være tilstede i nuet. Retreatet går ud på at lære ens ’ego’ at kende og håndtere det, i stedet for bare at underkaste sig dets tanker. Hvad vil det sige at være i nuet? Det vil sige at være tilstede.

Prøv at tag en dyb indånding, lyt til lydene omkring dig, mærk hvordan dine fødder sitre når du tager din opmærksomhed ned til dem, mærk hvordan dit hjerte slår. I det øjeblik var du til stede. Hvis du søger flere steder på nettet, vil du finde ud af at menneskets gennemsnitlige koncentrationsevne er på 8 sekunder. Nu prøver du måske at holde koncentrationen i mere end 8 sekunder – det kan du også hvis du er tilstede og koncentrere dig. Men i dag sker der så mange ting hele tiden som vi konstant bliver distraheret af, at der nogle gange kan gå en hel dag, uden man faktisk rigtig har været tilstede.

Det kører rundt i hverdagsrutiner. Ting der skal klares, ting man ikke fik klaret og når man har klaret alle de ting, jamen så tænder man bare for tv’et og zoner ud. Man sidder måske ikke alene, men med sin partner eller kammerat om aftenen og er stadig ikke helt tilstede, fordi man ikke lige haft et øjeblik bare med sig selv, og inden man har set sig om, så var det den dag. Sågar når vi rammer ’tønden’ har vi travlt med ikke at kede os og her skal telefonen lige op af lommen og inden vi har set sig om, så er det 10 minutter siden at den sidste brune satan ramte vandet – men vi sidder der stadig.  Det er alt sammen nogle dejlige ting og vi vil ikke være dem foruden. Men fordi vi konstant laver et eller andet, når vi ikke at connecte med os selv og være tilstede og vi ender med at rende rundt oppe i vores hoveder i et stort tanke mylder.

Jeg havde hørt om Silent Retreat igennem flere bøger jeg havde læst og fandt ud af at det var mange forskellige typer der benyttede sig af opholdene. Noget der overraskede mig, var at det ikke kun var folk der dyrkede yoga og meditation på fuldtid, men også topchefer, iværksættere, nyhedsværter, atleter m.v., hvor det er vigtigt at have overskud i hverdagen. Jeg tænkte at hvis der var så mange der havde gavn af det, så ville jeg også give det et skud.

For mange er det populært at tage en 10-dages Silent Retreat, men jeg valgte at tage 5 dage og hvoraf at man i 3 af dagene skulle være helt stille. Første dag var introduktion og den sidste dag var farvel. Jeg skulle starte et sted og 10 dage var for meget. For mig var det grænseoverskridende nok at være helt stille i 3 dage hele dage. Min tanke var at dagene ville føles meget langsomme.

Udsigten ud over landskabet fra opholdsstedet

Dagene foregik som følgende:

06:30 Stå op

07:00 – 09:00 Meditation

09:00 – 09:45 Morgenmad

09:45 – 11:00 Relevant undervisningslektion

11:00 – 12:30 Hatha yoga

12:30 – 13:00 Meditation

13:00 – 15:30 Frokost og afslapning

15:30 – 18:00 Meditation

18:00 – 18:30 Individuelle øvelser

18:30 – 19:15 Aftensmad

19:15 – 20:30 Dagligt tema oplæg samt Q&A (Her skrev vi på kort som blev læst op og besvaret)

20:30 – 21:30 Aften meditation

Dvs. vi havde sammenlagt over 6 timers meditation dagligt.

Hvordan meditere man?

Meditation kan man lave på mange forskellige måder. Men det primære er at du falder til ro og at du bliver mere bevidst omkring dig selv og dine omgivelser. Når man sætter sig ned, behøver du ikke at sidde i den klassiske lotusstilling, men blot vælge en position som er behagelig for dig. Det vigtigste er at nakken og ryggen er ret, fordi det er med til at gøre det nemmere at komme i kontakt med kroppen. Mange vælger enten lotusstillingen, at sidde ret på en stol eller at ligge helt fladt ned på ryggen. Derefter lukker man øjnene, fokusere på sit åndedræt og alene på den måde kan man meditere i flere timer. Det handler om at vi mennesker har et meget aktivt sind, som hele tiden vil have os gang i alt muligt. Der er altid et eller andet det vil have at vi skal forholde os til. Du skal holde fokus på dit åndedræt, men pga. af vores dårlige koncentrationsevne, overtager vores sind konstant vores fokus.

Meditationshallen

Hvis jeg skulle opsummere en morgenmeditation, ville mit fokus se nogenlunde se sådan her ud:

Indånding, udånding, indånding, udånding, indånding, udånding – ”Her er godt nok stille… Hvorfor guider vores lære os ikke som de andre dage?” – indånding, udånding, indånding, udånding, indånding, udånding, indånding, udånding, – ”Jeg tror mit hår klør… Arh mit hår klør sgu… Jeg tror det er den nye shampoo… Hvorfor er den nye shampoo så dårlig? Skal jeg klø mig? Ja det skal jeg gø… Nej, for alle de andre er så stille, så det kan jeg også være” – indånding, udånding, indånding, udånding, indånding, udånding – ”Jeg kan ikke mere… Jeg klør mig… åh det var dejligt… Jeg har også et myggestik der klør, det klør jeg også lige nu hvor jeg er i gang” – indånding, udånding, indånding, udånding, indånding, udånding – ”Jeg sidder dårligt… skal jeg rykke mig?” indånding, udånding – ”jeg prøver lige at holde den lidt længere” – indånding, udånding, indånding, udånding – ”Nu er der en flue i rummet… jeg kan høre den… hvorfor trækker de ikke myggenettet ordentlig for efter de er gået ind!? Skide irriterende” – indånding, udånding, indånding, udånding, indånding, udånding, indånding – ”Prøv at hør, du bliver nødt til at rykke dig, det her er simpelthen for meget” indånding, udånding – ”Hvor lang tid tror du der er gået… 5 min. max… Det kan jeg ikke holde til”

Der er en grund til at de buddhistiske munke kalder vores sind ’Monkey Mind’. Det hopper frem og tilbage og kommentere på alt hvad der overhovedet kan lægges mærke til og her er der altså stadig 1 time og 55 minutters meditation igen. Men det handler om at lige så snart man lægger mærke til at ens bevidsthed er et andet sted, skal man uden at tænke over det føle ”Tak sind for den tanke, nu fører jeg min opmærksomhed tilbage til mit åndedræt” og det skal man gøre igen og igen og igen. Hele tiden tage sit fokus tilbage ind i kroppen og på sit åndedræt, når du bliver bevidst om at tankerne overtager. Du vil typisk kunne mærke efter 10 minutters tid at dit sind ligeså stille og roligt begynder at falde til ro og du vil kunne fokusere længere og længere tid ad gang. Du vil kunne mærke at dit hoved som normalt spænder lidt i din hverdag, vil begynde at give en smule slip og det vil ikke længere føles så tungt mere. Du vil have nemmere adgang til kroppen og kunne føle den. Alt i alt vil det bare være nemmere for dig at være tilstede i de ting der sker her og nu. Du vil føle mere overskud og en indre ro som kan minde om den følelse der kommer efter man har givet den gas til træning eller når du vågner op en morgen og føler dig helt klar i sindet.

Og det er netop denne ro man får lov til at praktisere på et Silent Retreat.

Hvordan var min oplevelse på Silent Retreat så?

Det foregik i Frankrig knap en times kørsel fra Lyon. Jeg ankom med bussen og blev hentet af nogle fra opholdet på et busstopsted som aftalt. Jeg tror ikke vi fik kørt meget mere end 1 minut før vi drejede af hovedvejen og ind i en tætpakket nåletræsskov. Det føles som om vi kørte direkte opad igennem en masse sving via en meget smal vej og jo længere op vi kom op, jo mere åbnede landskabet sig op på højre side og man kunne se marker, skove, bakker, køer der græssede og i dalen lå der en lille landsby. Der gik ikke ret længe før vi nåede toppen af bjerget, hvor der selvfølgelig lå det fineste lille lyserøde slot fra 1600-tallet der skurede udover landskabet – det var her jeg skulle tilbringe de kommende dage. Hvis alting gik galt, var jeg da sikker på at jeg havde opholdt mig på et smukt sted.

Silent Retreatet var en fed oplevelse. Typisk vil man nok tænke at det med at være stille ville være det hårdeste, men jeg syntes faktisk at det var rart og på den måde var der ikke så meget man skulle forholde sig til. Da jeg vågnede første dag, prøvede jeg at kigge mine roommates i øjnene, men de kiggede alle sammen ned i gulvet og da jeg kom ud af værelset og gik ned mod meditationshallen, kunne jeg se at alle deltagerne holdt sig for sig selv og det var lidt mærkeligt eftersom vi alle havde snakket aftenen inden.

Det første kvarter var lidt underligt og bare det faktum at jeg nu ikke måtte snakke, gjorde at jeg havde endnu sværere ved at lade være. Dog var der ikke andet for end at jeg måtte følge trop, slå blikket mod gulvet og holde mig for mig selv. Det lyder måske lidt mærkeligt at vi heller ikke måtte kigge på hinanden, men det skyldes at det at søge andre mennesker faktisk er en måde vi opnår eksterne stimuli og en måde hvorpå vi undgår at være alene med os selv.

Man vænner sig hurtigt til det og selvom man ikke engang kunne kigge på hinanden og snakke med hinanden, syntes jeg alligevel at jeg kunne mærke at jeg blev tættere med de folk jeg var omringet af på opholdet. Trodsalt stod vi op sammen, mediterede sammen, spiste sammen, børstede tænder sammen og sov sammen.

Jeg syntes opholdet var en lille smule skræmmende i starten, fordi jeg ikke vidste hvad jeg skulle gøre når jeg var alene med mine tanker. Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle få den indre ro, som vores lærer så ud til at have. Jeg kunne ikke. Jeg vidste ikke hvordan man gjorde og selvom jeg vidste en masse om hvordan man skulle gøre, kunne jeg ikke mærke det på mig selv – det føltes ikke rigtigt. Jeg prøvede hårdt i starten, men det resulterede blot i at jeg fik ondt i hovedet og tanken om at jeg ikke kendte udvejen gjorde mig bare mere frustreret.

Frokost stedet

Men det blev bedre, for vi lærte en masse på opholdet. Vi lærte at vi skulle tage vejrtrækninger ind i hjertet og mærke vores eget nærvær, føle at vi selv var en gammel ven som kom og gav os en tryg krammer og sagde ”Du er god nok”. Vi lærte om at vi leder efter komfort og nydelse, mens vi benægter vores egen indre smerte. Vi skal ikke være bange for vores indre smerte, glæde og sorg, men i stedet hylde det med kærlighed. Mærk glæden i dit hjerte selvom du ikke har det godt. Vågn op til den menneskelige tilværelse, og omfavn hvert aspekt af den. Når du lider, hyld livet – det er en del af at være menneske. Når du skal træffe beslutninger, så gør det ikke ud fra udfaldet, men ud fra det der inderst inde føles rigtigt for dig. Elsk dig selv uanset om du er god eller ikke god nok. Elsk det menneske du er!

Jeg var fyldt med kærlighed efter de ord. I stedet for at donke mig selv i hovedet over mine tanker og om jeg gjorde ting rigtigt, accepterede jeg den jeg er og gav mig selv en masse kærlighed. Jeg følte at jeg gav mig selv en stor omfavnende krammer og kunne mærke den indre varme der kom op i mig. Det var et dejligt øjeblik.

Morgenen efter vi havde lært de ting, skulle vi mediterer i 2 timer, hvilket jeg aldrig havde gjort før. 2 timer er rigtig lang tid at sidde med lukkede øjne og sindet og lave absolut intet andet end at lytte til sig selv. Men jeg accepterede det fuldt ud og lyttede til min krop. Hver gang mit hoved tænkte ”Nu kan jeg simpelthen ikke mere” omfavnede jeg det med kærlighed, lyttede til tanken og tænkte at jeg ikke skulle være nogen andre steder end lige her. Meget af det handler om at overgive sig til livet, for det er vores modstand til de ting der sker som skaber vores egen lidelse.

På et tidspunkt kunne jeg mærke at jeg ligeså langsomt ikke kunne holde overskuddet oppe, kærligheden begyndte at dale og jeg fik ondt i hovedet igen. Jeg kunne mærke at jeg stadig var for meget oppe i hovedet og konstant prøvede at interagere med mine tanker – det var der den gik galt. Jeg ledte efter et svar og så kom jeg i tanke om at Christian Stadil engang i en udsendelse, snakkede om at han altid har haft et sind med utrolig mange tanker. Han opsummerede hvad han havde lært på sin Buddhistiske rejse hvorpå han forklarede, at det handlede om at gå ned fra hovedet og ind i kroppen. Jeg tænkte at hvis det var de få ord han brugte til at opsummere hans erfaring, måtte der være noget om det. Så jeg besluttede mig for at eksperimentere med det.

Jeg tog mit fokus væk fra hovedet og førte det ned i kroppen, specielt via mit åndedræt. Jeg kom ind i mig selv igen, faldt til ro og var tilstede. Jeg kunne mærke at det var der overskuddet, glæden og kærligheden opstod.

Når du er tilstede i din krop, så kan hovedet ikke kører rundt med dig. Du skaber en distance til tankerne og kan derfor observer dem udefra. Observere hvad de konstant prøver at fortælle dig, hvad du burde gøre, hvad du ikke har gjort, at du ikke er god nok og at du hele tiden skal et sted hen for at have det godt.

Når tankerne falder til ro, har man det rigtig godt og det endte med at være en åbenbaring for mig på den sidste dag. Jeg havde ikke ondt i hovedet resten af forløbet og har i skrivende stund ikke haft det siden. Selvfølgelig kendte jeg godt til det med at komme ned i kroppen, men det var som om at det ikke helt var feset ind før sidste dag. Jeg tror det var fordybelsen der gjorde, at det fik sat sig fast i mig.

Hvad så efter Silent Retreat?

Siden jeg er kommet hjem fra Frankrig, har jeg fundet ud af hvor svært det er, og hvor disciplineret man skal være for at holde fokus i kroppen i en travl hverdag. Det er ikke altid muligt for mig, men via opholdet kan jeg nu skabe en rigtig god tilstand mit eget selskab – hvilket jeg ikke kunne før. Jeg har valgt at fortsætte med at øve mig i lettere at komme i den tilstand, ved at meditere 30 minutter hver dag.

Så kontra før, hvor jeg hurtigt blev overvældet af dagen og ikke vidste hvad jeg skulle gøre, kan jeg nu komme ned i gear og give mig selv en god indre tilstand. Ja, det er måske dét det hele drejer sig om: at lære hvordan man selv skifter ned i gear, når hjulene kører på fuld fart og ikke bare lade sig rive med.

– Simon Woetmann

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *