På Besøg Hos Joan Ørting: Hvorfor er Joan så glad?

Læsetid: 9 minutter

I min søgen på at blive klogere, er det jo vigtigt at snakke med nogle mennesker som har en masse erfaring og viden de kan dele ud af. Jeg tænkte at et spændende menneske jeg i hvert fald gerne ville snakke med, var Joan Ørting, som vi jo næsten allesammen kender som ’Hende den altid glade sexolog på TV’. Men jeg vil sige at en af de ting jeg er mest interesseret i er – hvorfor er Joan så glad? Det virker bare som om hun har det rigtig godt og det ville jeg gerne blive lidt klogere på. Jeg skrev til Joan, at jeg altid havde syntes at hun virkede så glad og om jeg måtte interviewe hende og høre hvorfor. Er det noget hun altid har været eller er det noget hun har arbejdet på? Det ville Joan gerne og jeg kunne mærke at da vi senere snakkede i telefon sammen, gjorde det lidt indtryk på hende. Som Joan selv sagde det, var det jo rigtig nok at hun virkede meget glad, men der ikke var så mange der faktisk havde nævnt overfor hende. Vi aftalte at mødes, og lidt nervøs troppede jeg op på Villa Wilder, som er hendes hus beliggende på dejlige Christianshavn i København, for at snakke videre. Det var en lørdag og Joan havde lige afsluttet et kursus, så vi snuppede en kop af den stadig varme te fra tidligere på dagen og satte os hen i hendes store røde sofa.

Joan, jeg fandt frem til at du startede din sexologiskole i 2006, men hvad lavede du egentlig før og hvad ligger til grund for at du har valgt at blive sexolog?

Jeg startede med at læse til klinisk sexolog i 1997, på Göteborg Universitet som havde en lille afdeling i København. Sexologien var ikke så udbredt og vi var kun 11 på holdet dengang. Men det var meget klinisk og jeg ville gerne noget hvor der var dialog og personlig udvikling indover – hvilket det kliniske ikke havde så meget af. Så jeg besluttede mig for at tage til Holland og det var mere ‘learning by doing’, hvor man blev undervist og så gik hjem og selv prøvede tingene af. Det handlede meget mere om mennesket, hvilket jeg utroligt godt kunne lide.

Efter at have været i Holland i noget tid, blev en af mine folkeskolevenner meget inspireret af hvad jeg lavede dernede og hun ville også gerne med. Dog ikke for at få uddannelsen som mig, men fordi hun var kommet i praktik på Politiken og derfor rigtig gerne ville skrive et indlæg om mig i avisen. Det endte faktisk med at hun skrev en kæmpemæssig artikel om mig og mit ophold på skolen i Holland. Den fyldte hele 4 sider. Derefter ringede B.T. faktisk fordi de ville have mig til at lave en brevkasse, hvilket jeg takkede ja til. Det var sådan det hele startede og der fortsatte med at komme en masse bolde i luften for mig. Det lyder måske meget ligetil, men det handler om at man skal være hurtig til at gribe de bolde der bliver kastet. Selvom det var meget grænseoverskridende for mig dengang, så stillede jeg alligevel op i TV og diverse ting. Derefter startede jeg min egen sexskole.

Hvad satte alt det i gang?

Krise. Det er typisk kriser der sætter stræben efter noget bedre i gang. Jeg giftede mig med en mand fra Sri Lanka, som efterfølgende kom her til Danmark, men han kunne ikke holde til det og endte faktisk med at blive narkoman. Det var en meget stor krise for mig og det satte mig i forbindelse med terapien, fordi jeg undrede mig over hvad der gjorde at jeg giftede mig med en mand som ham. Jeg besluttede mig for at blive klogere omkring mig selv og valgte efterfølgende at læse personlig udvikling i London, hvor jeg sideløbende underviste firmaer og fagforeninger i det. Det var rigtig spændende, men efter nogle år gik det op for mig at det var sexolog jeg gerne ville være. Jeg kunne mærke at meget af den personlige udvikling dannede grundlag for et godt sexliv, så jeg følte at sexologien var essensen af det hele. Det endte med at blive min hylde – det er en dejlig hylde synes jeg.

Derudover døde min mor da jeg blot var 21 år gammel, hvilket ramte mig utroligt hårdt og det har nok været med til at skabe det mod jeg har i dag. Jeg vidste at jeg ikke ville gå hendes vej og måtte derfor skabe modet til at gå mine egne veje.

Joan, du virker altid så glad – har du altid været det eller er det noget du har arbejdet på?

Jeg har altid været meget åben og når man er det, mærker man alle følelser. Jeg har ikke været bange. For hvis man er bange for de dårlige følelser, så lukker man af, og hvis man lukker af, så lukker man også af for de gode følelser. Det resulterer i at man ikke rigtig kan føle sig begejstret eller føle sig ked af det – det hele bliver bare lidt gråt. Det kræver at man tør mærke livet. Det er herfra man kan mærke lyset. Jeg har altid været åben i mit hjerte og været sårbar.

Udover det har jeg har jeg også dyrket min egen udvikling og har arbejdet på min personlige udvikling hele livet. Jeg har været på tonsvis af kurser igennem og har uddannet mig på flere forskellige områder. Jeg kan huske at da jeg var ung, kørte jeg hver morgen ind til Købmagergade i indre København for at lave yoga og meditation i 2,5 time – jeg var meget disciplineret omkring det. Jeg er også blevet uddannet meditationslære og jeg har været i Indien mange gange over flere måneder på ashram (kloster) og boet med munke og heriblandt også på Silent Retreat, ligesom dig selv. Det var intenst og varede 28 dage i streg og vi mediterede i 9 timer dagligt, hvor jeg slet ikke kommunikerede med nogen. Det har hjulpet mig meget og jeg har fundet ud af, at jeg altid kan finde min egen dybde – finde stilheden. Men en simpel ting jeg også gør, er bare at huske at sidde stille i et kvarters tid og bare bruge tiden på at lave ingenting. På den måde giver jeg plads til tankerne og skaber tid til refleksion. Hele den udvikling skyldes de kriser jeg har haft som b.la. min mors død, der var meget hård. Jeg kan huske at jeg også fik en krise bagefter, fordi jeg holdte mine følelser tilbage. Meget af det jeg underviser i, har jeg selv oplevet. Det er vigtigt at vende sine kriser til guld og ikke blive et offer.

Vi er alle sammen lige meget værd og vi er her for at leve. Der er mange kriser i livet og det går ud på at lære hvordan vi håndtere de udfordringer. Tag ansvar uden at sige det er nogen andres skyld.

Hvad er det der gør dig allermest glad?

Jeg vil sige at et liv i balance betyder meget for mig. I dag ser vi at utrolig mange parforhold er ude af balance.

Vi er ude af balance med hinanden og den ene er måske blevet til ’mereværd’ og den anden ’mindreværd’. Der er tit ubalance fordi vi f.eks. vælger en partner der står dårligt eller for godt til os selv. Det kan også ske hvis den ene er mere ’underliv’ og den anden er ’hjerte’, så vil sexlivet komme ud af balance, fordi den ene bare vil have sex uden hjerte mens den anden har det omvendt. Det er vigtigt at man stemmer overens med hinanden. Det kan også være en faktor som indkomsten, hvor den ene tjener mere end den anden og har meget mere travlt hvortil den anden bare går hjemme og pleaser. I 1950’erne var rollerne aftalt, men i dag hvor mænd og kvinder skal være lige meget værd, er det simpelthen svært at finde balancen. Kvinderne samler op der hvor mændene slipper, som f.eks. hvis manden tit glemmer vasketøjet samler hun op der hvor han slap og over tid er hun træt af at klare alle tingene og han er træt af at hun er en kontrolfreak – og så bliver de skilt.

Nu er jeg blevet skilt og her er det også vigtigt at få balance, men jeg vil sige at nu er det 2,5 år siden og jeg har virkeligt fundet en god balance. Mit hjem er i balance og ligeledes er Villa Wilder, skolen, økonomien – det hele er i balance.

En anden ting der gør mig utroligt glad er naturen og Langeland hvor jeg bor. Jeg elsker at se årstiderne skifte og glæder mig til vinteren når det sner, så jeg kan tænde op i brændeovnen. Det er så hyggeligt at bo på landet, med hund, kat og dyr. Desuden er min søster også lige flyttet til Langeland og er bare 5 minutter fra mig.

Hvad tror du er nøglen til et lykkeligt liv?

Det er helt klart at elske sig selv. Være den partner til sig selv, man aller helst ville ønske sig. Være forelsket i sig selv og det liv man har. Vi alle er kærligheden selv. Det er så fantastisk at sige at man er kærlighed. Vi er jo ren kærlighed som små, men som vi bliver ældre, tilpasser vi omgivelserne for at passe ind. Hvis vores forældre siger vi skal være stille, så prøver vi at være stille, fordi vi tror at før det kan de ikke elske os. Men vi er jo alle sammen grundliggende kærlighed. Vi søger generelt kærlighed hele tiden – vil du give mig kærlighed? Ligesom på tinder, hvor vi håber på at nogen vil give os lidt kærlighed. Men man skal se sig selv som kærlighed og vide at vi ikke konstant har brug for at blive bekræftet. Vi skal være vores egen soulmate og aldrig kritisere os selv. Det er svært og en livslang proces.  Men måden du bliver din egen soulmate på er at du skal være tro overfor dig selv og lytte til dig selv. Det gør du ved at lave det liv som er i sammenspil med din indre kerne og på den måde spørge dig selv “hvad føler jeg lige nu og hvad har jeg brug for lige nu?”. Det kan være du har brug for at slappe af i aften og bare se Netflix – så er det lige præcis det du skal gøre og intet andet. Hele tiden lytte til hvad du har lyst til og intet andet, for så snart du gør det modsatte skaber du ulykke for dig selv.

Hvis du skulle anbefale nogen måde man kunne arbejde på at elske livet, men også sig selv endnu mere, hvad skulle man så gøre?

Jeg har jo en selvværdsuddannelse i København, Odense og Aarhus. Det handler om at vi skal lære at elske os selv og aldrig gør os selv forkert. Vi skal have medfølelse for alt hvad der foregår inde i os selv og al medfølelse giver selvværd. Medfølelse til sig selv giver medfølelse til andre og selvværd er så vigtigt.

 

Ja, elsk dig selv, vid at du er god nok og at du ikke konstant har brug for at blive bekræftet. Jeg vil sige at en ting der bliver ved med at gå igen med alle mine interviews, er at vi skal lytte til os selv og jeg vil næsten sige at det har været det overordnede tema indtil videre. Det her med at vi i mange af vores valg og handlinger bliver påvirket af normer og hvad vi ’burde gøre’, men det er oftest det der skaber vores egen ulykke. Hvor fedt er det ikke bare at gøre som Joan siger ”Hvad føler jeg lige nu og hvad har jeg brug for lige nu” og så bare handle ud fra det – resten af livet. Hvor svært kan det være? Skide svært, hvis du spørger mig. Jeg har selv prøvet at eksperimentere med det på det seneste og jeg vil sige at jeg konstant er påvirket af en masse andre faktorer, og hvis du virkelig prøver at stille dig selv de to spørgsmål, vil du finde ud af at halvdelen af gangene ved du ikke engang hvad du føler og hvad du har brug for lige nu. Men jeg synes det er spændende og jeg kan mærke på mig selv at hver gang jeg ikke lytter til mig selv, skaber det bare en indre splid – og hvis det er det jeg føler, tyder noget på at det Joan siger måske er den rigtige vej at gå.

Du tænker måske at når vi snakker Joan, så snakker vi også sex. Til det kan jeg fortælle at der kommer et indlæg mere om Joan med fokus på det seksuelle 😉 Men fordi det passede så godt, havde vi i dag fokus på glæde, og som Joan så fint sagde da vi snakkede sammen:

”Glæde kan selvfølgelig også være med til løfte sexlivet. Ja, det er jo altid dejligt med glæde – det kan vi alle lide. Det er overskud, smil og dejlig udstråling.”

Du kan finde Joan på de sociale medier, www.joanoerting.dk og derudover har hun en ugentlig podcast som hedder ’sex-terapi med Joan Ørting’.

– Simon Woetmann

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *