Simon Woetmann pejs

Små lørdags-skriv: Livsstilsdesign – Designer du dit liv eller lader du livet designe dig?

Jeg husker selv da jeg var lille og jeg så en masse film. Jeg elskede de film og de karakterer som levede ’det gode liv’. Lad os bare tage James Bond som eksempel. Ja jeg ved det godt… Det virker som et lidt halv plat eksempel – men det er til at forholde sig til! Han har den smukke dame, den lækre bil og det store hus. Det virker nærmest nemt for ham. Alt kommer til ham og alle elsker ham. Men ikke uden grund – han gør en forskel, han er der for sine medmennesker og han er god til det han laver. Og han brænder for det. Han har fundet sit stå sted i livet.

Jeg husker tydeligt at se sådan nogle film. Jeg var dybt medtaget og draget ind deres universer. Jeg ville selv være en ’James Bond’. Men lige så snart at filmen var slut kom jeg tilbage til den virkelige verden. Hmmm.. det var fint – forstå mig ret – jeg har haft en god opvækst. En tryg opvækst og en kærlig opvækst. Men hvor var James Bond i det virkelige liv? Hvor var de folk som bare levede det vildeste liv, havde et arbejde som de ikke bare var skide dygtige til, men også brændte for? Et arbejde som tog dem på de vildeste eventyr – tværs af kloden og mødte alle mulige spændende mennesker på sin vej? Og på sidelinjen væltede det ind med damer, de nyeste og fedeste biler og nattesøvnen blev klaret på de vildeste residenser.

Hvor var de mennesker henne? Igen… Forstå mig ret – man behøver ikke at have alt det her. Mange trives i gode faste og trygge rammer. For mig var det også fint nok. Men jeg kunne mærke at jeg bare ville noget mere. Noget mere end bare ’fint nok’. Jeg ville finde ud af hvem jeg var, hvad jeg kan og hvor jeg skal hen. Jeg ville ud på det vildeste eventyr. Ligesom ’James Bond’. Tanken om James Bond som bogholder fra 8-16, kunne måske få et smil frem på mine læber – men jeg tror ikke at han ville trives i det. Og jeg tror heller ikke at den smukke dame, det smukke hus og den smukke bil ville følge med. Medmindre han var yderst god i lønforhandlingen.

Jeg besluttede mig for at jeg ville være James Bond. Jeg ville tage hovedrollen i mit eget liv. Jeg ville ud på det vildeste eventyr. Jeg ville møde en masse fantastiske mennesker. Jeg ville finde det jeg var god til. Jeg ville finde det jeg brændte for. Jeg ville gøre en forskel. Jeg ville leve livet. Ikke bare halvt – men fuldt ud. Jeg har været på det eventyr de sidste godt og vel 4 år. Jeg har boet i Seoul i Korea, jeg har backpacket Sydøstasien, jeg har været på højskole i det jyske, jeg besluttede mig for at læse finans, Jeg kom var på et af de mest respekterede universiteter i Korea, jeg ville være ejendomsmægler, jeg kørte strandvejen rundt og var til jobsamtaler hos de mest eksklusive ejendomsmæglere, jeg endte som ejendomsmægler på Frederiksberg hvor vi kørte rundt i Jaguar og Den største Range Rover på markedet for at lave fremvisninger. Jeg fandt ud af det ikke var mig. Jeg ville noget mere ærligt og jeg ville noget jeg brændte for. Men jeg ville stadig gerne tjene kassen på det. Jeg søgte svar og jeg interviewede Danmarks største personligheder indenfor personlig udvikling. Jeg interviewede folk som selv havde valgt at blive James Bond. Folk som var på sit livs eventyr. Folk som havde fundet det de brændte for – og faktisk var i gang med at udleve det. Jeg har læst mange tusinde sider i forskellige bøger, suget viden fra nogle af de klogeste hoveder i verden, jeg har mødt nogle af de klogeste hoveder i Danmark, jeg har fået en omgangskreds som alle gerne vil være ’James Bond’ i tilværelsen. Jeg har selv dygtiggjort mig og jeg har villet dele min viden. Jeg har uddannet mig til coach og bliver nu selv coachet af Bering og Søgaard, som selv har skabt en succesfuld coaching virksomhed. Jeg har coachet tonsvis af mennesker det seneste halve år. Jeg har skabt et liv hvor jeg kan få lov til at lave det jeg brænder for. Jeg har designet mit liv som jeg ønsker det. Jeg ved hvor jeg er på vej hen, jeg ved hvad jeg brænder for, jeg ved hvad jeg er god til.

Jeg er evig taknemmelig over at vise andre at de kan tage samme vej. At de både kan designe deres fremtid, præcis som de ønsker den – men faktisk også begynde at leve den allerede nu. For jo mere du begynder at være, det du gerne vil være, allerede nu, jo mere vil du også tiltrække det.

Hvis du skulle leve din egen ’James Bond’ film, hvordan ville dit liv så se ud? Tør du gå efter det? Eller bilder du dig selv ind at alle mulige eksterne omstændigheder, er årsagen til at du ikke kan?

Du kan godt.
– Simon Woetmann.