jæger-samlerne

Vores oprindelse – og hvorfor du ikke trives.

Jeg er af den store overbevisning, at vi kan lære meget af vores forfædre. Af fortiden og vores naturlige habitat. Når vi oplever så store generelle personlige udfordringer i vore tid, er min konklusion oftest at det er fordi at vi som mennesker, er kommet så langt væk fra vores naturlige omgivelser. Vi dealer med stress, angst, depression og ensomhed. Jeg er slet ikke i tvivl om at disse udfordringer altid har eksisteret for os som mennesker. Men jeg tror fuldt og fast på at tendenserne er stigende pga. det samfund vi lever i idag. Jeg er ikke typen der giver samfundet skylden for alle vore problemer. Jeg er oftest af den overbevisning at det starter med os selv. Og det gør det også, i det her tilfælde. Men når det så er sagt, er der ingen tvivl om at nutidens tendenser udfordrer os.

Vi har aldrig haft mere end vi har nu, i vores samfund. Vi har aldrig været mere magtfulde over naturen og andre dyrearter end vi er nu. Vi har lært at kontrollere mange af livets aspekter – men er vi blevet gladere?

Ifølge Yuval Noah Harari, som er forfatter af bogen ‘Sapiens’ har vi mennesker en tendens til at forbinde magt med glæde. Jo mere vi har, jo mere vi kan – jo gladere bliver vi.

Men den ligning holder vist ikke helt. 

Landbrugssamfundet.

Vi mennesker fik magt over naturen for 12.000 år siden. Landbrugssamfundet blev dannet. Vi kunne gro og dyrke mad på det samme område. Det tillod os bygge byer, fællesskaber, kongeriger og stormagter og vi kunne overtage større territorier. Man skulle tro at det ville indikere at vi som folkefærd blev gladere. Men det er der ingen indikationer på var tilfældet – tværtimod. Faktisk er der flere indikationer på, at mens fællesskabet blev mere magtfuldt, blev livet for det enkelte individ dårligere og ringere end det individ der levede for 20.000-30.000 – i stenalderen. Altså Jægere-samlerne.

Den menneskelige hjerne havde udviklet sig omkring det at være ‘jæger-samler’ i flere millioner af år. 

Den havde udviklet sig til et liv som hvor dagligdagen handlede om at rende rundt ude i naturen, klatre i træer, samle bær, jage dyr. Vores instinkter var opbygget på det grundlag. 

Men pludselig i vores nye landbrugssamfund, skulle individet foretage de samme opgaver dagen lang. Hårde fysiske opgaver som kroppen ikke var vant til. Hente vand fra søen til kolonien hele dagen, pløje marken, grave kanaler, male kornet. Opgaver med de samme bevægelser over længere tid. Med landbrugssamfundet blev arbejdsdagene længere og arbejdsopgaverne mere kedsommelige end tidligere. Mere kedsommelige for den menneskelige hjerne. Der var mindre stimuli og dagligdagen havde ikke den samme variation af aktiviteter som tidligere.

Som betaling for arbejdet, fik det enkelte individ langt ringere ernæring end jæger-samlerne. Jæger-samlerne levede af forskellige planter i lokalområdet, svampe, bær fisk osv. Hvor folk i landbrugssamfundet kun levede af få afgrøder. I den vestlige del af verden var det primært korn og I den østlige del, var det ris. Derudover opstod der under samme tid større sociale forskelle end tidligere. Og der opstod større udnyttelse af det enkelte individ end tidligere. Jæger-samlerne havde levet forholdsvist ligestillet.

Så mens den menneskelige evolution har løftet os til nærmest at fremstå overnaturlige sammenlignet med andre dyrearter – er vi nødvendigvis ikke blevet gladere. Tværtimod argumentere Yuval Noah Harari for, at den menneskelige trivsel har været ringere de sidste 12.000 år, end den var i urtiden.

Dog har der været en forøgelse af levevilkårene de sidste 200 år – mindre sygdomme og mindre magtmisbrug og et større fokus på en fælles trivsel. 

Langbortistan 

Men vi lever i fjernt land, end det vi har været vant til. Og er bygget til.

Meget af vores menneskelige trivsel bygger på familierelationer og et tæt netværk. Som urmennesker, var vi en del af et naturligt habitat sammen med vores familie og venner. Vi var flokdyr som skulle holde sammen for at overleve. Vi levede side om side med de samme mennesker i det meste af vore levetid. Vi sov sammen, vi spiste sammen og vi arbejdede sammen. I dag bliver vi skilt ad og folk er mere ensomme og fremmedgjorte end på noget andet tidspunkt i den menneskelige historie.

Derudover nævner Yuval Noah Harari at vi også er i færd med at miste vores sanser. Oftest består vores job af en rutinemæssig adfærd eller en tankemæssig process. 


Vi er ikke forbundet til vores sanser samme omfang som tidligere. Tilbage før landbrugssamfundet var vi meget mere afhængige af vores sanser og tilstedeværelse for at kunne overleve. Vi skulle have fornemmelser om vores omgivelser, til både at jage, samle og generelt bare at overleve. Det var sanserne der var grundstene til vores adfærd i naturen. Vores måde at overleve på. Det var vores kompas. Vi var afhængige af at være tilstede her og nu. At høre, dufte, se, mærke og føle. 

I dag har vi ikke brug for sanserne, for at overleve. Vi har ikke i samme grad har brug for at være ‘vågne’ eller til stede. Og udover sanserne mener Harrari ydermere, at vi også er i færd med at miste vores fokus. Ifølge ham resulterer det i, at livet i højere grad føles gråt og dulmet. Vi lever mindre. Vi er mindre ‘vågne’ eller på vagt. Vi er mindre tilstede. Vi ‘sover’ i større grad igennem tilværelsen. 


Med det perspektiv mener han at vores livskvalitet er forringet i forhold til det almindelige individ for 20.000-30.000 år siden. 

Ingen kontakt til os selv

Jeg er enig i at vi har langt mere komfort i vores liv i dag. Men jeg mener ikke, at vi føler os mere i live af den grund – tværtimod. Det går ud over vores livskvalitet, at vi i så høj grad er disconnected med vores oprindelige tilværelse. Vi lever ikke længere. Vi er på mange måder blevet en slags robotter, som er dikteret af samfundsnormer og stimuli opsøgen. Vi dulmer os selv i arbejde, sex, stoffer og alkohol. Vi kan ikke finde glæden indeni, så vi søger den i al mulig ekstern stimuli. Vi søger glæden i den kortsigtede stimuli – med det eneste resultat af at vi blot bliver endnu mere disconnected fra os selv og vores natur. Vi tager telefonen op for at undgå kedsomhed, ser tv for at fylde stilheden, går på job for at have et eller andet at lave, drikker alkohol for at få lidt glæde i tilværelsen, hører musik, passer venner, passer familie. Hvornår er der ro?

Tilbage i tiden krævede det ikke en indsats at slappe af. For når byttet var nedlagt og bærene var indsamlet  – var der nok så meget tilbage at lave. Der var tid til at lege, slappe af, være stille sammen, mærke luften, mærke naturen – der var ikke biler på vejene. Måske blot lyden af fuglekvidder og rislen i træerne. Der var ro til hovedet. Ro til hovedet var fundamentet. Ro var fundamentet for tilværelsen. Der var kun det vi selv kunne finde på at lave. Og den stimuli vi selv skabte. 

I dag er det omvendt. I dag kæmper alle for at få din opmærksomhed. Politikerne, medierne og virksomhederne.

Vi er ikke bygget til at kunne varetage al den stimuli. Bevægelser og lyde fanger vores opmærksomhed – fordi det oprindeligt var måden vi overlevede på. I dag er disse overlevelsesinstinkter med til at gøre at vi har så svært ved at holde fokus. For der er lyde og bevægelse alle steder. Stimuli alle vegne.

Og er der bare en lyd eller en bevægelse – bum… så er din opmærksomhed igen taget fra dig. 

… Jeg kan godt forstå du har svært ved at mærke dig selv.

Find dig selv

Det er klart at du har svært ved at finde dig selv, når hele verden prøver at stjæle din opmærksomhed. Hvis du føler at du ikke kan finde dig selv, så er det fordi der endnu ikke har været skabt plads til dig selv. Ro til dig selv. Rum til dig selv. Til at connecte med dig selv og din kerne. 

Din opmærksomhed er blevet taget af alle andre. Taget af stimuli, forventninger, forpligtelser. Så der til sidst ikke længere er plads til dig. Dig selv. 

Man finder sig selv i roen. I sit eget selskab og uden stimuli. Og fra det sted går man ud i verden. Med det fokus og den opmærksomhed man selv har valgt. Ikke det fokus som andre har taget fra dig eller påduttet dig. Men det fokus og den opmærksomhed, du selv har valgt. Så prøver man det af og går tilbage og mærker efter i roen – atter engang.

Roen er fundamentet i tilværelsen. I dag er der så meget støj, at vi ikke længere kan mærke os selv. Der er stimuli på alle fronter. Skærme, reklamer og medier. Verden går hurtigt og det gælder om at hænge i. For at være god nok, blive elsket og opnå anerkendelse. Vi skal have det rigtige job, CV, venner, hus og kæreste. Vi skal se godt ud. Både i virkeligheden men også online. Vi skal svare på beskeder, sms’er, opkald, mails. Lave opdateringer osv. osv. osv.  Vi har fået skabt det endeløse hamsterhjul. Og vi løber alt hvad vi kan for at nå det – vi ikke kan nå. Vi har fået overbevist os selv om at glæden ligger derude. 

NEJ. 

Den ligger derinde. Inde i dig. Du er ikke bygget til at kunne varetage alle de opgaver. Du er ikke bygget til at trives i den tilværelse. Du er ikke bygget til al den stimuli. Så hvis du undrer dig over hvorfor du er ked af det – så er det fordi du er så langt væk fra dine naturlige instinkter som du overhovedet kan komme. 

Du lever i en tilværelse hvor du ikke længere er i kontakt med dig selv. Ligesom vi var – tilbage til vores rødder. For 20.000-30.000 år siden. Vores menneskelige natur er udviklet som jæger-samlere i 2 millioner år. Vi har haft landbrugssamfund i 12.000 år. Altså blot 0,6 procent af tiden. Industrialiseringen tog fart for lidt over 100 år siden. Altså blot 0,005 procent af den menneskelige evolution. Og internettet var kun noget 1/10 af danskere brugte for 25 år siden. Altså blot 0,001 procent af den menneskelige evolution der har skabt den du er i dag. Det er gået så hurtigt, at vi ikke længere har os selv med.

Din krop, din hjerne – har slet ikke nået at tilpasse sig de nye omgivelser. Det liv vi lever i dag, er så langt væk fra vores oprindelige natur. 

Ifølge flere kilder havde Jæger-samlerne en arbejdsdag på 4 timer. De var fysiske aktive. De spiste varieret. De var nærværende for dem omkring sig. De var nærværende i naturen. De havde tid. Der var tid til nærvær, ro og kontakt med sig selv og hinanden. De skulle ikke hele tiden fokusere på at komme et sted hen i fremtiden. For hvem vidste hvad morgendagen ville bringe? Fokuset lå på nu. I dag. At leve livet i nuet. Hvad der var behov for her og nu . Og måden de blev guidet, var ved at lytte til sig selv, bruge deres sanser og mærke efter. Det var det eneste kompas de havde. 

Grunden til at du ikke lever det liv du ønsker, er fordi du ikke lever efter dit eget kompas. Du er blevet forvirret. Forstyrret. Forvirret og forstyrret med god grund. I en verden fyldt med forventninger, bestræbelser og forpligtelser. En verden fyldt med overflod af informationer, stimuli og opmærksomhedsrøvere. 

Du bliver bombarderet af det ydre. Oprindelsen, var at leve igennem det indre. For dengang var der ikke alt det ydre. 

Find tilbage til dig selv. Giv dig selv god tid. Find roen i dig selv. Lad dig selv blive guidet inde fra. Guidet i hvad du skal ud og jage – og samle. Guidet i dine mål og drømme. Guidet i det liv du ønsker. Guidet i det du har brug for. Det liv du vil trives i. Det liv hvor du er forbundet med dig selv. Din vej. Som er forbundet med noget større. Noget bedre og noget mere berigende. 

En større helhed. Den større helhed. Som vi var vant til at være forbundet med. Men som vi har tabt henne ad vejen. 

Og du har kun en pligt. 

At finde din egen. 
– Simon Woetmann

Læs om min coaching her.